PowerConnect
Om mig
Jeg hedder Rebekka Andresen.
Jeg er coach og mentor, og jeg hjælper ambitiøse kvinder med at få mere personlig power og lederskab.
For at beskrive, hvorfor jeg er dybt passioneret omkring netop dette, og hvorfor det er min mission at sprede inspiration, viden og værktøjer om, hvordan vi kan vende vores pres til personlig power, så...
...lad mig tage dig med et par år tilbage, hvor mit personlige melt-down blev vejen tilbage til mig selv...
Jeg havde et godt job, gode venner og familie, men jeg følte mig bare ikke rigtig glad...
Jeg havde en konstant følelse af at være bagud, være sådan lidt off og generelt disconnected - jeg følte ikke rigtig, at mit liv gav mening...
Selvom jeg syntes, at jeg gjorde alle de "rigtige" ting, så følte jeg mig utilfreds, uforløst, mega utilstrækkelig og presset...
... Og jeg var mega flov over det... Flov over ikke at have mere styr på mig selv... Flov over at føle mig presset...
Jeg troede virkelig, at der måtte være noget galt med mig, så jeg talte ikke med nogen om det.
... I stedet gjorde jeg alt, hvad jeg kunne for at ignorere det... Jeg trænede... Jeg arbejdede... og øhh arbejdede endnu mere...
Stille og roligt blev alle mine valg og handlinger drevet af "skal, bør, pligt" ...
...Så jeg knoklede og levede i blinde uden helt at vide, hvad eller hvem det var jeg arbejdede så hårdt for... Jeg vidste bare, at jeg havde et kæmpe stort ansvar og forpligtelser at leve op til...
Der er intet galt i at tage ansvar eller at gøre sig umage for at skabe resultater og have høje ambitioner.
Problemeter, når vi kommer så meget ud af balance, at vi mister os selv i det…
Jeg mistede mig selv. Fuldstændig...
... I takt med at mit indre og ydre pres steg øgede jeg tempoet, knoklede, aflyste sociale ting, så jeg kunne arbejde noget mere... som om jeg troede, at det var svaret på alle mine udfordringer...
... Men det var det ikke...
... Det blev bare værre... Og jeg udsatte mine behov igen og igen for at følge med mine utallige minutiøse to-do-lister og overholde mit tidstyrani....
... Det stod på så længe, at jeg ikke længere vidste, hvem jeg var, når jeg ikke var presset... og det var som om, at jeg ikke kunne stoppe mig selv... og jeg endte med at blive rigtig syg af stress, faktisk blev jeg totalt stress knockoutede...
I dag er jeg taknemmelig for alt det den her periode lærte mig... Især det at finde ud af, at jeg ikke svigter nogen som helst ved at lytte og imødekomme mine egne behov var virkelig en øjenåbner...
I virkeligheden var det ganske få justeringer, der skabte de største forandringer for mig... Ikke på en gang... Men en efter en...
Min egen proces og mine forskellige coachuddannelser har givet mig en stålfast tro på at vi alle - dig og mig - har, hvad vi skal bruge til at skabe et liv, der giver mening for os - et liv, hvor der er plads og tid til at passe på os selv...
Selvom mine personlige historie og erfaring med stress har givet mig nok nogle af de vigtigste indsigter i mit liv, så må jeg også være ærlig og sige, at det har også været dyre lærepenge... Og jeg er ikke i tvivl om, at det er så unødvendigt at drive os selv så langt ud, som jeg selv gjorde... Og at det er så unødvendigt at gå med det i ensomhed...
Derfor er min mission som coach og med Mind Box at dele mine erfaringer og værktøjer med dig, så du får din egen værktøjskasse til at støtte dig i at tage din power hjem, sætte handlinger bag dine ønsker og skabe det liv, der giver MENING for dig.
De kærligste hilsner
Rebekka
-
Født: 1986
-
Cand.ling.merc. CBS 2015
-
Arbejdet inden for salg, marketing, management sparring og support
-
Certificeret Coach & Stress Coach fra Sofia Manning 2020
-
Bosat på Frederiksberg
Vil du læse mere om min erhvervserfaring, eller om mig, så kan du altid tjekke mig ud på Facebook, LinkedIn og Instagram...
